Billig bilferie i Europa

For 20 år siden var det mest almindeligt, at det var bilen, der blev pakket, når familien skulle på sommerferie i ind- eller udland. Men efterhånden har de billige charterrejser, lavprisflyselskaberne og danskernes generelt forbedrede privatøkonomi medvirket til, at flere og flere vælger at flyve til feriedestinationen. Og der er da ofte heller ikke noget økonomisk incitament i at vælge en kør selv ferie vs. flyrejse.
Til gengæld byder bilferien på andre fordele, da du har unik fleksibilitet, når du har din bil med på ferie, og slipper for at bruge tid og penge på at leje bil på destinationen. Har du bilen med, har du også mulighed for at pakke telt, proviant og andet, som er svært at have med på en flyrejse. Og en bilferie i Europa behøver ikke være en voldsomt dyr fornøjelse. Her følger 5 gode råd til at gøre bilferien så billig så mulig.

1. Vælg destination med omtanke
Selv om benzinpriser måske ikke er decideret lave nogen steder i Europa, er der alligevel forskelle fra land til land, og hvis i planlægger at køre meget, kan det svare sig at se på den oversigt over benzinpriser, som FDM opdaterer månedligt. Pt. er det i østeuropa og sydeuropæiske lande som Kroatien og Spanien, at du tanker billigst. Italien er det absolut dyreste land at tanke i – og det kan også svare sig at spekulere i disse forskelle, før I krydser landegrænser. Måske er der penge at spare ved at fylde tanken inden.

2. Pak bilen smart
En tungt pakket bil er dyr i brændstof, så pak kun det nødvendigste. Især koster en tagboks dyrt, både pg.a. vægt og luftmodstand. Op mod 15% ekstra brændstof, faktisk. At pakke smart er ikke kun at pakke let – spekuler også i at medbringe ting, der sparer jer for unødvendige udgifter på vejen. F.eks. er der ingen grund til at bruge en formue på tyske motorvejsrestauranter, når man fint kan have mad og drikke med til køreturen.

3. Planlæg overnatninger undervejs
De fleste har vel prøvet at køre mere eller mindre hovedløst rundt i en by, som de ikke kender sent om aftenen, i et desperat forsøg på at finde anstændig og billig overnatning. Det er sjældent på den måde, at man finder de bedste overnatningsmuligheder. Så planlæg jeres overnatninger på forhånd, undersøg mulighederne i det pågældende område, og bestil hotelværelset på forhånd, så i ikke risikerer, at alt er fuldt booket.

4. Brug ikke unødvendig aircondition
Med aircondition bruger du omkring 15% ekstra brændstof, så brug det med omtanke, og sluk for klimaanlægget, når det ikke er strengt nødvendigt.

5. Kør fornuftigt
På en kør selv ferie vil benzinen altid være en stor udgift. Der er derfor også mange penge at spare, hvis du tænker brændstoføkonomi ind i din kørestil, og sørger for at køre fornuftigt. For at spare på benzinen kan du bl.a. sørge for at køre i 5. gear allerede fra 50 km/t. Kør ikke for hurtigt – du sparer op mod 60% af brændstofforbruget, hvis du kører 120 i stedet for 160. Og kør ikke aggressivt, da mange opbremsninger og accelerationer er dyre på brændstoffronten. Endelig bør du sikre dig, at dit dæktryk ikke er for lavt – det er ikke kun et spørgsmål om brændstoføkonomi, men også om sikkerhed og køreegenskaber.

pakket bilPak bilen fornuftigt, når i tager på bilferie

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>